13. januar 2023
Vinder af Nordjyske Nyskabere 2022 er holdet ”ICA Smartseat” fra SOSU Nord og Tech College, som med udgangspunkt i deres forskellige fagområder har udviklet en trykaflastende pude til kørestolsbrugere.
Holdet har taget udgangspunkt i en konkret case med en aktiv kørestolsbruger, som er i fare for at få tryksår, som ikke vil hele og som derfor vil være til stor gene.
Holdet har opfundet ICA Smartseat – en pude, der nemt og brugervenligt opfanger tegn på udvikling af tryksår og forebygger tryksårs opståen. Via pudens funktioner vil både brugeren og sundhedspersonale få et overblik over, hvordan brugeren sidder og hvilke områder der er mest tryk på. På baggrund af disse data foretages justeringer via app eller hjemmeside, og pudens indbyggede computer indstilles til at foretage ændringer i sædets justering.
Der er stadig lang vej endnu til et færdigt produkt, men ambitionen er klar: tryksår skal ikke opstå!