Magisk forlængerledning vinder


Så skete det igen. Vi har fundet dette års mest nyskabende idé blandt de nordjyske ungdomsuddannelsers deltagere. EasyElectricity er navnet – hold godt øje med dem.

De har udviklet en stikkontakt, der skal erstatte rod med forlængerledninger. Produktet tapper lige ind i den nordiske hungren efter stilrene minimalistiske løsninger til hjemmet. 

Prøv bare at forestille dig en støvsugerledning, der med et enkelt tryk på en knap, bliver gemt væk. Det samme kan EasyElectricity’s forlængerledning. Produktet indbygges i væggen – som en normal stikkontakt. Men med et enkelt træk, kan stikkontakten bruges som en forlængerledning. Og et enkelt træk mere, får den til at forsvinde tilbage ind i væggen. Magisk. Ihvertfald for den indretningsbevidste boligejer. 

Kæmpe stort tillykke til de unge mænd!