STX kan sagtens være med


Sara Frederiksen, som underviser i Historie og Samfundsfag på Støvring Gymnasium, har haft elever med til Nordjyske Nyskabere de sidste 2 år. Hun mener, at STX-elever sagtens kan være med:

“Vi får jo hele tiden at vide, at vi skal klæde eleverne på til at arbejde med innovation, fordi det er fremtiden. Og selv om de måske ikke kan bruge det direkte i forhold til pensum, så synes jeg stadig, det er vigtigt at give dem nogle af værktøjerne, som de så kan bruge senere hen. Desuden lærer de også en masse om præsentationsteknik og formidlingen ved at være med i Nordjyske Nyskabere. Det kan de selvfølgelig bruge i undervisningen, og når de går til eksaminer. Det gælder egentlig bare om at finde nogle elever med en idé, som de brænder for. Jeg behøver ikke vide en masse om innovation. Jeg skal bare bakke op, heppe og så sørge for, at de overholder konkurrencens deadlines. Nordjyske Nyskabere stiller nemlig en masse kompetente fagfolk til rådighed.”